Et hjerte

Den røde væske flyttes fra kammer til kammer. Pumpes ad og gennem denne livsvigtige muskel, men arterierne fyldes og arbejder på højtryk, sorterer venerne, som til evighed, hvad der passerer. De fire kamre kæmper om opmærksomhed, mens trykket eskalerende skriger på lettelse. I dette fine øjeblik, hvor muskelen, denne den højt agtede, næsten brister af udmattelse og hvor en tvingende smerte til stadighed genkendes, der frigøres denne røde væske i en eksplosiv rus. Salig ryster organismen af en, endnu engang, veludført opvisning af det for alle, så gennemført essentielle pumpesystem.  Intet tilbage, andet end at jeg har intet på hjerte.