En lille gave

                 Du ser en gave, fløjlssløjfer og glanspapir. Det betager dig og draget mod denne pakke, der, med gylden farvesmeltning, bare holder dit blik fanget og forventningen om, mere end selve det nuværende, sender gisninger gemmen systemet. Hvad er der i vente? Denne rektangulære æske, der, det er tydeligt for enhver, er blevet skabt af et inderligt ønske om at behage modtageren og drage blikke fra alle de, der skulle beskue denne, det skønneste af produktioner, af kunstnerisk forarbejdning findes ikke lige. Misundelsen breder sig. Dette bidrag, af en sådan perfektionisme, at de tilstedeværende, mærker selve momentet af storhed og med den yderste pointering, skaber dette under sit eget sansebombardement, en stemning af, at her er med stor sandsynlighed, en pakke der indeholder, ja kunne det være og det må det næsten, vigtigheder. De samles om denne, det ypperste af hvad glinsende papir og menneskelig møje kan skabe og siden begribe. Du er centrum nu, gaven er til dig. Kan det være rigtigt, er det virkelig min. Aldrig har jeg, man, set dens lige. Kan man nænne at pakke den op. Dette, så gennemført, vel udsmykkede anslag af storhed, skal forblive. Intet kan dog være skønnere end selve denne indpakning, der har forført jer og jeg. Lad den være urørt.